Anna reinholdt

At finde hjem i dig selv

Min dybeste intention som facilitator og terapeut er at skabe et trygt rum, hvor du kan lande i dig selv – præcis som du er. Mit arbejde er forankret i eksistentiel psykoterapi, hvor vi tager udgangspunkt i det, der fylder i dit liv lige nu, uanset om det er stort eller småt. Her er der ingen krav om at være anderledes eller "mere" – du er nok, som du er.

Siden 2019 har jeg arbejdet med unge kvinder (18-35 år) gennem individuelle samtaler, gruppeforløb, retreats og workshops. Min ambition er at skabe et rum, hvor du kan mærke dig selv, styrke din selvkærlighed og træde mere autentisk frem i verden.

Hvad kan terapi give dig?

Terapi er en mulighed for at stoppe op og mærke efter. Det er et frirum, hvor du kan udforske dine tanker og følelser uden frygt for at blive dømt. Når livet føles uoverskueligt, kan terapi hjælpe dig med at skabe klarhed, finde retning og opdage nye måder at håndtere udfordringer på.

Sammen kan vi skabe et rum, hvor du finder din indre styrke, møder dig selv med omsorg og skaber det liv, du længes efter.

Book terapi her

Living Yolates Bloom Teacher Training

I 2022 var jeg med til at stifte Living Yolates Bloom Teacher Training, hvor jeg fungerer som hovedunderviser med fokus på mental og fysisk styrke. Uddannelsens vision er at skabe et fællesskab for unge kvinder, hvor du kan få dybere kontakt med dine værdier og udforske dit fulde potentiale i et trygt og støttende miljø.

Min baggrund

  • Living Yolates (2019)

  • Reiki Healing (2019)

  • Coach fra Sofia Manning (2025)

  • Under uddannelse som psykoterapeut (SEOP)