Vi lever i en tid præget af fart, overstimulering og konstant præstation.
Mindre autopilot. Mere dig.
Måske mærker du, at du har travlt med at leve op til forventninger, finde den rigtige vej og være den version af dig selv, du tror, du bør være.
Måske længes du efter at sænke skuldrene, forstå dig selv bedre og mærke, hvad der egentlig føles rigtigt for dig.
RETURN er et rum, hvor du gennem bevægelse, refleksion, kropslige praksisser og et nærende kvindefællesskab kan udforske nye måder at være i livet på.
Ikke for at blive en ny version af dig selv. Men for at komme tættere på den, du allerede er.
Vi arbejder i spændingsfeltet mellem ro & vildskab, langsomhed & mod, krop & bevidsthed, individ & fællesskab.
Forløbet bygger på en forståelse af, at krop og sind er dybt forbundet. At vi gennem kroppen kan skabe mere kontakt til vores indre kompas, vores følelsesliv og den måde, vi ønsker at leve på. Dette er ikke et klassisk selvudviklingsforløb. Det er et embodied udviklingsrum for kvinder, der ønsker at leve mere ærligt, langsomt og autentisk.
RETURN /
01 / KROPPEN
Udvikling gennem kroppen
Vi bevæger os fra hovedet og ned i kroppen. Gennem bevægelse, åndedræt og meditation undersøger vi, hvad der sker, når du giver plads til at mærke frem for blot at tænke.
02 / FÆLLESSKABET
Et rum, hvor du kan være dig
Et kvindefællesskab med plads til ærlighed, nysgerrighed og det, der ikke altid er let at sætte ord på. Du bestemmer selv, hvad du ønsker at dele.
03 / TIDEN
En proces, der får lov at tage tid
Ni måneder til at udforske, afprøve og integrere nye perspektiver i din hverdag. Uden forventningen om at skulle forandre alt på én gang.
Mød Anna
Jeg tror på, at noget særligt opstår, når vi får lov til at være mennesker sammen. Når vi tør sænke paraderne, spejle os i hinanden og møde os selv med lidt mere nænsomhed.
Det er et fællesskab, jeg selv savnede som ung, og som siden er blevet en drivkraft i mit arbejde med mennesker. Jeg har skabt RETURN ud fra et ønske om at skabe rum, hvor vi kan undersøge os selv, finde genkendelse i hinanden og opdage nye måder at være i livet på.
Gennem de sidste otte år har jeg skabt og faciliteret retreats, workshops og gruppeforløb. De seneste fire år har jeg desuden været med til at grundlægge og udvikle en holistisk uddannelse for unge kvinder, hvor jeg har været hovedunderviser. Det har givet mig en dyb erfaring med at skabe og holde rum for menneskers personlige udvikling, og samtidig formet mig som menneske, mine perspektiver og den måde, jeg møder verden på.
Som facilitator er jeg optaget af at skabe et trygt, nænsomt og autentisk rum, hvor vi kan være nysgerrige på os selv og hinanden, og hvor udvikling får lov til at ske i vores eget tempo.
Med RETURN ønsker jeg at skabe et fællesskab, hvor vi kan komme tættere på os selv, finde styrke i hinanden og leve mere i overensstemmelse med det, der føles ægte.